Tidl. EU-kommissærer: Det er skrækkeligt, at EU's regeringschefer vil skære i forskningen

Europas uovertrufne innovationsøkosystem
Denne kovending er en skrækkelig idé. Vi er alle i færd med at tilpasse os helt nye måder at arbejde, gå i skole, købe dagligvarer og tilbringe vores fritid på - for slet ikke at tale om at finde en kur mod en virus, som ikke eksisterede på dette tidspunkt sidste år.

Kombiner dette lettere skræmmende, globale realtidseksperiment inden for pandemirespons med den bekymrende kendsgerning, at kriseramte virksomheder i den private sektor reducerer deres egne forskningsbudgetter, og at behovet for mere offentlig finansiering af forskning og innovation i løbet af de sidste par måneder er blevet mere, ikke mindre, presserende.

I årenes løb har vi arbejdet tæt sammen med kvinder og mænd på universiteter, i virksomheder og regeringer, hvis vision og engagement ligger til grund for Europas uovertrufne innovationsøkosystem.

Uanset om vaccinen kommer fra CureVac eller fra en af de utallige andre lignende bestræbelser, der arbejdes på i øjeblikket, så har vi tiltro til Europas forskere og innovatører. Men selv efter vi har besejret sygdommen, trues vores velbefindende fortsat af klimaforandringer.

Brug for ny teknologi 
I sidste uge gentog Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand vigtigheden af en grøn, digital økonomi, der kan "drive os fremad mod morgendagens verden".

Hun foreslog, at EU sætter sit reduktionsmål for drivhusgasemissioner til 55 procent under udledningen i 1990 inden for et årti.

Dette er en prisværdig, nødvendig målsætning. Den hjælper med at bringe os på rette spor mod klimaneutralitet inden 2050, som er grundlaget for den europæiske "grønne pagt".

Den øgede målsætning er også en stiltiende anerkendelse af stigende offentlig støtte til klimaindsatser. På fredag er der planlagt en større europæisk og verdensomspændende klimaprotest anført af Greta Thunberg og hendes ligesindede.

Men uden yderligere forskning og innovation forbliver løftet om den europæiske grønne pagt helt sikkert uindfriet og vores børns og børnebørns indtrængende bønner upåagtede.

Ifølge Det Internationale Energiagentur er vi – selvom vi anvender alle de teknologier, som i øjeblikket står til rådighed for os (sol, vind, energieffektivitet og så videre) – stadig ikke i stand til at opnå de emissionsreduktioner, som vi ved, at vi behøver for at kunne reducere klimarisici som skovbrande, tørke, massive storme og smeltende gletsjere

Kynismen vil tiltage 
Præsident von der Leyen har gjort klogt i at godkende, at 30 procent af EU-midlerne udnyttes til forskellige klimaprogrammer.

Tilsvarende ønsker hun at sikre, at omkring 37 procent af midlerne fra EU's økonomiske genopretningsprogrammer anvendes til at nå målsætningerne i den grønne pagt.

Eftersom størstedelen af disse midler går direkte til medlemsstaterne, skal de nationale regeringer holde deres del af aftalen. De skal sikre, at deres egne genopretningsprogrammer hjælper med at indfri presserende EU-prioriteter såsom den grønne pagt.

Lad os ikke lægge fingrene imellem: Vi står over or kolossale udfordringer, der spænder over en global pandemi, der hærger vores folkesundhed, over medlemsstaternes økonomier, der er på sammenbruddets rand, til den rullende klimakatastrofe.

Når EU øger finansieringen af forskning og innovation, signalerer dette i det væsentlige tillid til dens egen evne til at tackle disse udfordringer. Men hvad sker der, hvis EU ikke leverer varen? Folks kynisme vil tiltage, og de vil blive overbeviste om, at EU hverken er opgaven voksen eller gør sig fortjent til deres støtte.

Det har vi absolut ikke råd til. Som Jeremy Farrar, CEO for Wellcome Trust, udtalte for nylig: "Videnskab er den eneste fornuftige vej ud af denne pandemi. Vi vil gå skridtet videre og sige, at den eneste sandsynlige exitstrategi, når det gælder de nuværende globale udfordringer, er videnskab og innovation."