Nye rapporter advarer om EU’s forfald, men radikale ændringer kan gøre EU til en supermagt

Det kan lyde som en dommedagsprofeti: EU sakker nu så langt bagefter sine geopolitiske konkurrenter, når det kommer til økonomien, at unionen risikerer at blive hensat til en rolle som statist i den geopolitiske konkurrence ude af stand til at udstikke sin egen kurs og sikre velstand for sin befolkning.

Men der er håb, hvis de europæiske lande handler hurtigt.

Sådan kan man kort sammenfatte den rapport, som Enrico Letta, tidligere italiensk premierminister og nu hovedforfatter på et epos om Europas indre marked og konkurrenceevne, præsenterer for EU’s stats- og regeringsledere torsdag morgen, når de mødes til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles.

»Virksomheder i EU halter i øjeblikket efter deres globale kolleger, især i USA og Kina,« konkluderer Enrico Letta i rapporten.

»Vi har en sidste mulighed, et sidste vindue, der åbner sig. Og vi skal gribe denne mulighed,« sagde Letta, da han onsdag på et pressemøde fremlagde konklusionerne i sin rapport på et pressemøde i Bruxelles forud for EU-topmødet.

Eller som han sagde tidligere på ugen til Financial Times: »Problemet er, at vi er for små i denne nye verden. Og hvis vi ikke integrerer os, vil vi forfalde.«

»Vi skal sikre, at det ikke kun er USA, der kan lave deres Inflation Reduction Act (Joe Bidens store grønne statsstøttepakke i USA, red.), men at vi sammen som europæere kan lave en værktøjskasse, der kan reagere på de problemer, vi har i dag,« sagde Letta på pressemødet. 

Han pegede på, at over 300 milliarder euro i europæisk kapital årligt forlader EU og i stedet hovedsageligt investeres i USA.

»Vi har et essentielt mål. Kernen af rapporten er at gøre, at denne integration af det indre marked kan mobilisere europæernes opsparing for at løse et enormt spørgsmål: Nemlig at transitionen lykkes,« sagde Letta med hensyn til den grønne og digitale omstilling.

Egen industri frem for andres

Onsdag aften talte EU-lederne om de udenrigspolitiske kriser i Gaza, Ukraine og Iran. Men bag de umiddelbare brændpunkter ulmer en større bekymring over Europas gradvise stagnation i økonomisk forstand. 

Det samme er hovedbudskabet fra Mario Draghi, tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, som denne uge opfordrede til »radikale« ændringer af EU’s økonomiske politik. Han har fået til opgave at komme med bud på at øge EU’s konkurrenceevne i en anden rapport, som endnu ikke er udgivet, men som ventes at gå i samme retning.

Letta og Draghis rapporter skal danne baggrund for, at EU-lederne kan træffe vidtgående beslutninger om unionens industrielle og økonomiske fremtid inden for den kommende tid.

Det nuværende belgiske formandskab for unionen bad i efteråret Letta, der i dag er formand for den proeuropæiske tænketank Institut Jacques Delors, om at komme med bud på at løse EU’s økonomiske problemer, herunder særligt det indre marked, og hvordan EU skal kunne tage kampen op med Kina og USA i en tiltagende intens geopolitisk økonomisk konkurrence.

Han har siden besøgt alle medlemslande og gennemført over 400 møder med statsledere, erhvervsliv og andre økonomiske aktører. EU-lederne skal således torsdag diskutere »en ny aftale om konkurrenceevne«, som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, udtrykker det i sin invitation til topmødet. Og det skal ske på baggrund af Lettas anbefalinger.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) hilste før EU-topmødet diskussionen velkommen.

»Verden forandrer sig med meget stor hast. Europa skal være stærkere, vi skal være større. Derfor udvidelse. Det gælder først og fremmest sikkerhedspolitisk, men også økonomisk. Og det er i det lys, man skal se reformer både af indre marked og af konkurrenceevne,« sagde Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Debatten om koordering af statsstøtte og øgede investeringer mener statsministeren også, at man bør have et åbent sind over for. 

»Statsstøtte kommer med mange elementer i sig. Jeg tror, at man bliver nødt til at gå til alle diskussioner med et åbent sind, og set med europæiske briller må det afgørende være, at Europa kan konkurrere i den verden, der er i morgen, mere end vi skal være optaget af, hvad vi syntes om statsstøtte for et år siden,« siger hun. 

Letta mener, at løsningen ligger i, at EU gennemfører yderligere økonomisk integration af markederne og i højere grad puljer de offentlige investeringer. Der skal fjernes barrierer internt i EU for virksomhederne, mens der udadtil skal laves mere beskyttelse af den europæiske industri, er hans konklusion.

»At støtte job og industrier i Europa – snarere end at finansiere vores partneres eller rivalers industrielle udvikling – skal være det primære mål, når vi bruger offentlige midler,« skriver Letta i sin rapport.

Her lægger han også op til, at EU’s egen industriproduktion skal vokse, ikke uddelegeres til tredjelande, hvor produktionen er billigere, men også medfører et tab af suverænitet.

»Europa kan ikke, og bør ikke, overlade sin rolle som førende inden for produktion til andre,« konkluderer Letta.

Europæisk svar på Bidens statsstøtte

25 år efter oprettelsen af den fælles europæiske valuta er regnskabet tydeligt: Den amerikanske vækst har været mere end dobbelt så stor som eurozonens i perioden. Siden 2000 har eurozonen haltet bagefter USA med 17 procent, viser de kolde tal. Og alene i 2023 var væksten i USA fem gange så høj som i eurozonen. Udviklingen synes at accelerere i disse år. 

EU-institutionerne vurderer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Europa vil få brug for 650 milliarder euro i hovedsageligt private investeringer hvert år frem til 2030 og 800 milliarder euro årligt derefter frem til 2040 for at indhente det teknologiske forspring, som USA har – og for at gøre Europa mere selvforsynende ved at fremme sin egen industri på en række nøgleområder som grøn teknologi såvel som mikrochips, man i dag hovedsageligt importerer fra Asien.

Men frem for at generere private investeringer taber Europa kapital, der går til investeringer i andre lande – omkring 330 milliarder euro alene i 2023 – da både private borgere og europæiske finansforvaltere i høj grad placerer deres opsparing i udlandet, især på det meget større amerikanske aktiemarked. Det er målt op mod den virkelighed, at Lettas rapport skal ses. Og det er derfor, at han foreslår en lang række ganske radikale ændringer af EU’s økonomiske politik.

Konkret vil Letta opfordre til, at EU i højere grad puljer sine statsstøtteinstrumenter centralt, således at det ikke giver en skævvridning af EU’s indre marked, når kontinentets store magter hælder milliarder i statsstøtte som følge af de lempede statsstøtteregler efter pandemien og Ruslands invasion af Ukraine.

EU’s to største økonomier, Tyskland og Frankrig, bruger betydeligt større beløb på nationale subsidier sammenlignet med de andre 25 medlemslande.

Letta foreslår, at man skal ændre på de europæiske konkurrenceregler, således at der kan ske flere fusioner. Han opfordrer til, at virksomhederne – i EU-Kommissionens vurdering af markedssituationen – snarere skal ses som værende i konkurrence på et globalt marked end i et rent europæisk perspektiv. Og at man dermed vil kunne gennemføre flere rent europæiske fusioner.

Han vil ligeledes opfordre til en europæisk markedsintegration af telesektoren og energisektoren og til at færdiggøre den kontroversielle kapitalmarkedsunion. Ideen med en kapitalmarkedsunion er, at kapital, herunder private opsparinger og kapitalforvaltere, kan flyde mere gnidningsfrit på tværs af EU.

Det skal give virksomheder, forbrugere og andre et bredere udbud af muligheder for at skaffe kapital end det, bankerne i dag tilbyder, og dermed øge investeringsniveauet i unionen. Alt dette vil være nødvendigt for, at EU kan finansiere en omstilling af sin økonomi i en grøn og digital retning.

Problemet er nemlig, at det vil kræve, at man frigør enorme summer, både offentlige og private midler, de kommende år, på et tidspunkt hvor statsfinanserne er under pres på grund af massive udgifter til oprustning og våbenkøb efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Også de demografiske udfordringer i en stadigt ældre befolkning og stigende modstand mod indvandring gør, at EU har et strukturelt problem, påpeger Letta.

Draghi: Behov for at gøre mere sammen

I den anden rapport, som Mario Draghi – der foruden at have været chef for Den Europæiske Centralbank også har været italiensk premierminister – barsler med om EU’s konkurrenceevne, vurderes EU’s investeringsbehov for at gøre sin økonomi miljø- og klimavenlig til at ligge på op mod 500 milliarder euro om året.

»Det, jeg foreslår i den rapport, som kommissionsformanden har bedt mig om at udarbejde, er radikale ændringer, for det er det, der er brug for,« sagde Mario Draghi denne uge i en tale.

Hans konklusion er den samme som Lettas: Der er behov for, at europæerne gør langt mere sammen. 

»At genoprette vores konkurrenceevne er ikke noget, vi kan opnå alene, eller ved at slå hinanden internt i EU. Det kræver, at vi handler som en europæisk union på en måde, vi aldrig har gjort før. Vores rivaler løber fra os, fordi de kan handle som ét land med én strategi og samle alle de nødvendige værktøjer og politikker bag den,« konkluderede Draghi.

Ifølge Letta er det umuligt at se behovet for investeringer dækket udelukkende af offentlige midler, og derfor må man reformere værktøjskassen, således at private investeringer kan være med til at dække en større del af disse investeringsbehov.

»Hvis vi ikke finder en måde at bruge private penge på, vil disse behov ikke blive dækket,« siger Letta til Financial Times. »Det vil være meget kompliceret at finde en løsning, der kun er baseret på offentlige penge,« konkluderer han.

Lettas og Draghis rapporter spiller altså ind i en kontekst, hvor en lang række lande er i gang med optagelsesforhandlinger med EU, samtidig med at medlemslandene de kommende år vil bruge langt flere midler på oprustning som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og truslen mod Europa fra Vladimir Putins revanchistiske linje.

Men hvor EU også har forpligtet sig til at nå en reduktion på 55 procent af sit udslip af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Disse mål er lovbundne.

Største trussel er skuffen

Letta peger også på, at behovet for fælleseuropæiske investeringer fra offentlige kilder vil vokse. Derfor ønsker han at fjerne reglen om, at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet højst må udgøre én procent af deres bnp.

Det øgede budget skal blandt andet gå til at lave en udvidelsesfond, som skal finansiere tiltag i de lande, som er i EU’s venteværelse, for på den måde at sikre, at EU’s markedsstørrelse bliver udvidet, og at lande som Ukraine, Moldova og lande på Balkan er klar til at indtræde som medlemmer.

Når det kommer til EU's oprustning, mener Letta ligeledes, at der skal tages nye metoder i brug, herunder fælles gæld, der skal finansiere våbenkøb og opskalering af våbenindustrien.

Letta advokerer samtidig for, at EU-Kommissionen skal have en nøglerolle i at skabe et fælles EU-marked for våben og militært materiel.

En række af forslagene i denne del af rapporten vil nok skabe modstand i flere medlemslande, hvor spørgsmålet om militære indkøb og statsstøtte til våbenfabrikanter ses som et spørgsmål om national suverænitet, som kun få vil ønske at give afkald på til fordel for en forstærket rolle til EU-Kommissionen.

»Det indre marked bør styrke den europæiske forsvarskapacitet, der er tænkt som et fælles marked, der garanterer alle medlemmer adgang til den militære kapacitet, der er nødvendig for at forsvare deres borgere og fremme global fred,« lyder det fra Letta i rapporten.

Fra Draghi lyder lignende toner: »Den offentlige side har en vigtig rolle at spille, og jeg har før talt om, hvordan vi bedre kan bruge EU’s fælles lånekapacitet, især på områder – som forsvar – hvor fragmenterede udgifter reducerer vores samlede effektivitet,« lyder det fra Draghi.

Mange af spørgsmålene, som pointeres af de to italienske rapportforfattere, er blevet fremhævet i årevis, herunder behovet for en integration af kapitalmarkederne og behovet for flere fælles investeringer. Hidtil har der dog ikke været den store appetit på at tager denne type skridt i retning af yderligere integration i EU, erkendte Enrico Letta onsdag i Bruxelles.

»Den største trussel, som min rapport kan møde, er, at den lander i en skuffe,« sagde Enrico Letta ved præsentationen onsdag.

Det siges, at EU udvikler sig i kriser – og dem er der sandt at sige ikke mangel på. Men for mange medlemslande vil et voldsomt integrationsskridt af kerneområder som energi og telefoni – og ikke mindst ideen om et højere EU-budget og mere fælles statsstøtte – nok være for meget at sluge.